Søg
Close this search box.

Skadevoldere

Mos:

Mos i græsplænen er nok den største udfordring for de fleste haveejere. Men mos kan faktisk relativt nemt bekæmpes, hvis bare man forstår biologien.

Mos er en plante, som kræver lys. Hvis mos får lys, udkonkurrerer den græs og tager over, men kan du vende dette, kommer du effektivt mos til livs. Det gælder således om at udkonkurrere mossen og i stedet få græsset til at vinde. Ved at slå græsset ofte og kort fremmer du fremkomsten af mos. Hvis der samtidig er dårlige vilkår for græsset, fx ved ikke at give det gødning eller slå det i frostvejr, vil græsset svækkes og mos kan nemmere overtage.

Består din græsplænen primært af græs, men med spredte partier af mos? Så er det mest effektive at sætte slåmaskinens klippehøjde op til 6 cm. eller mere, så græsset ”skygger” mosset væk. Samtidig bør man gødske sin græsplæne, så græsset bliver mere kraftigt og dermed lettere kan overvokse mosset.

Det er vigtigt, at man ved lette ”mos-angreb” ikke vertikalskærer sin græsplæne, da dette blot vil skabe mere lys til mosset. Hvis man vertikalskærer, er det enormt vigtigt, at man samtidig eftersår, så nye græsfrø kan overtage hullerne.

Er det et mere voldsomt mosangreb, der har overtaget din græsplæne? Så anbefaler vi den store omgang. Start med en vertikalskæring og få revet alt afklippet sammen. Topdress græsplænen for at få lagt et ny frøbed oven på mosset og efterså med en god kvalitets græsfrøblanding. De nye græsfrø få den bedste start og dermed effektivt udkonkurrere mosset. Når det igen er tid til at klippe, så sæt slåmaskinens klippehøjde til 6 cm. eller mere, indtil al mos er væk og græsset er stærkt og tæt. Slå gerne ofte, da mos ikke kan lide stor slitage. En robotklipper er optimal.

Der findes et væld af kemiske produkter til bekæmpelse af mos. Vi støtter ikke brugen af kemikalier til bekæmpelse af uønskede arter. Vi mener, det er vigtigere at finde årsagen til problemet og bekæmpe de uønskede arter korrekt, da man ellers kun løser problemet kortvarigt.

En ting, der virker er magnesium. Magnesium findes som gødning, der typisk kommer med perlekalk. Den fremmer jordens evne til at fiksere og frigive næringsstoffer. Kalk og gødning har desuden en god effekt på græsset, som vil vokse sig stærkere og nemmere udkonkurrere mosset. Husk blot at bruge gødning med måde.

 

Dødt græs:

De fleste vil opleve, at deres græsplæne dør i større eller mindre områder. Dette kan skyldes mange ting. Den hyppigste årsag er udtørring eller skygge fra nabobevoksninger såsom træer og buske. Langs hække eller under træer og buske har græs svært ved at trives . Livet i skygge nedsætter plantens fotosyntese, som giver planten energi. Uden energi kan planten ikke vokse og vil med tiden dø ud.

Anden beplantning kan også give hård konkurrence om gødning og vand i de tørre perioder. Buske og træer har både rodnet højt i jordlagene, men også dybtliggende rødder. Det betyder, at flere planter konkurrerer om samme mængde vand og gødning i de øverste jordlag, mens træer og buske herefter søger dybere ned efter bl.a. vand. Det kan græs ikke, da dennes rødder typisk går max. 20 cm. ned under jorden.

Det kan være fristende, at kunstvande i tørkeperioder, men man skal bruge meget store mængder vand for at holde græs frodigt og det kan ikke anbefales af bruge drikkevandsressourcer til det.

Ved udsigt til tørre perioder er det derfor bedre at stoppe med at slå græsset og dermed nedsætte græssets stressniveau. Samtidig mister planten ikke væske fra ”klippesår”. Græsset bliver lidt længere, men til gængæld får græsset større overflade og kan opsuge væske fra fx morgenrimen. Derved holder græsset sig friskt og grønnere i længere tid.

Mindre døde pletter skyldes ofte punktforureninger, som får græsset til at gå ud. Det kan være spildt benzin, sæberester, overgødskning, sprøjtemidler eller anden kemi, som planten ikke kan tåle i større koncentrationer. Denne punktforurening kan være svær at komme af med igen, så den bedste løsning er at grave jorden op, komme ny jord på og efterså. Den gamle jord kan enten fortyndes i et større område eller bortskaffes på genbrugspladsen.

Traktose, også kaldet sporkøring, kan ligeledes skabe svære vækstvilkår for din græsplæne. Sporkøring er, når din plæneklipper, havetraktor eller andet komprimere jorden eller slider græsset i stykker, fx når den drejer. Det komprimerer jorden i en sådan grad, at græsset ikke længere kan trives. Komprimering af jorden nedsætter vandets nedsivningsevne, hvilket øger risikoen for, at planten drunker. Også jordens evne til at ”ånde” nedsættes, hvorfor ilt og CO2 vil have svært ved at bevæge sig i jorden. Begge dele er livsnødvendige for en plantes rødder.

Du bør derfor forsøge at køre forskellige ruter fra gang til gang, så plænen ikke komprimeres samme sted hver gang.

 

Mælkebøtter og andet ukrudt:

Mælkebøtter er formentligt den mest udskældte urt i de danske græsplæner. Dens store blade, gule blomster og særligt frøstanden med en hel bold af små frø, der let spredes i vinden, gør den særlig træls.

Den bedste metode til at fjerne mælkebøtter er at stikke roden over på dem og trække dem op. Mindst 2/3 dele af roden skal med op, for at planten dør. Husk at bortskaffe mælkebøtterne med det samme, da planten ellers kan bruge sine sidste krampetrækninger til at sætte frøstand og sprede sig igen.

Vil man gå kemiens vej, er hormonmidler en mulighed, da disse ikke skader græsser, men derimod er effektive mod mælkebøtter, vejbred, bellis og andre urter, som har to kimblade. Hormonmidler sælges oftest under navnene ”plænerens”, men det er et pesticid, som kræver grundig overvejelse inden brug – for miljøets skyld.

Plænerens sprøjtes på planten i små doser. Midlerne virker ved at stimulere celledelingen i planterne, som simpelthen får planten til at vokse sig ihjel. Derfor kan midlerne også godt være nogle uger om at virke, men lad være med at sprøjte flere gange.

En sidste metode til at bekæmpe og hæmme ukrudtets vækst i din græsplæne er ved vertikalskæring, topdressing og jævnlig gødskning samt klipning af græsset. En stærk sund tæt græsplæne udkonkurrerer urter om sollyset næsten inden, de når at spire. Mange urter kan heller ikke tåle jævnlig slåning, hvorfor de dør ved dette.  

 

Dyr:

Dyr er en del af naturen, så mange oplever angreb og skader på deres græsplæne på grund af dyr. Nogle dyr gavner haven, mens andre er til gene for os mennesker. Overvej om det er værd at bekæmpe, eller om du blot skal acceptere naturens gang.

Muldvarper og mosegrise

Muldvarper er nok den mest hyppige skadevoldere på en græsplæne, især hvis man bor tæt ved fugtige naturområder. Muldvarpens skader kendetegnes ved små høje jordbunker i plænen. Dette giver bare pletter og potentielt sætninger i græsplænen, når muldvarpens gange kollapser under jorden.

Den mest effektive måde at fange muldvarper på er med fælder. Den traditionelle muldvarpesaks er meget effektiv. Vær opmærksom på, at muldvarpen ikke kan lide lys, så når du sætter en muldvarpesaks i dens gange under jorden, så sæt en sort spand over hullet/fælden og luk af med jord rundt om spandens kant, så der er helt mørkt. Man kan eventuelt putte et lille stykke gulerod ned under saksen, da dette ofte har en lokkende effekt.

Mosegrise er en anden plage, som ofte skaber huller i græsplænen. Mosegrise kræver dog mere våde områder og ses derfor oftest i nærheden af lavninger med vand, søer, grøfter osv. Mosegrise kan fanges på samme måde som muldvarpen, men grundet deres mange huller er den svære at spotte og det er svært at vurdere, om man har fanget alle beboerne. Ved at lægge lidt jord over hullerne med en pind ovenpå, kan man tjekke, om der stadig er aktivitet.

Genopretning af skaderne er heldigvis lette. Ret jorden fra muldvarpeskuddet ud med din nyindkøbte plæneplaner og fjern opgravede sten mm. Har du haft besøg af mosegrise, påfyldes ren muldjord eller topdress. Til sidst eftersås områderne.

Der findes i dag andre alternativer end de traditionelle fælder. Der findes certificerede skadedyrsbekæmpere, som kan udlægge gift i hullerne og dækker dem til. Det er dog ikke mere humant, da giften fylder gangene med en luftart, som ætser lungerne på skadedyrene. Denne luftbårne gift er tilmed særdeles farlig for mennesker.

Endelig findes der også de såkaldte muldvarpesirener, som udsender lavfrekvente lyde i jorden, der eftersigende skulle skræmme muldvarpe væk. Teorien er god nok, da muldvarper ikke kan lide forstyrrelser, men ofte flytter muldvarpen blot 8-10 meter væk og laver nye huller.

 

Stankelbenslarver

Stankelbenslarver, om end de lyder uskyldige, kan være en stor plage i græsplænen. Larverne lever nemlig af græsplantens rødder, hvilket kan få større dele af græsplænen til at gå helt ud. Oftest dør de fleste larver ved hård frost, men lune vintre betyder flere overlevende larver.

Skaderne ses særligt omkring april, hvor larverne klækker til stankelben og derfor spiser mest. Når larver spiser rødderne, går græsset ud. Der findes ikke godkendte gifte på markedet, da larverne lever i jorden og derfor ikke kan rammes med almindelige kontaktmidler og insekticider. Den eneste løsning er desværre at så de ramte områder om. 

 

Svampe

Svampe ses ofte i græsplænen i våde perioder – oftest sensommer og efterår. Nogle svampe kan være skadelige for din græsplæne, men ofte er de harmløse.

Læs med og lær mere om de svampe, som kan skade din græsplæne:

Sneskimmel

Sneskimmel er en meget almindelig svampesygdom, som opstår, hvis græsset i længere tid er udsat for kulde og fugt. Det kommer derfor ofte, hvis jorden er dækket af blade eller sne i længere perioder. Sneskimmel ses som døde pletter i græsplænen med hvidt ”sneskimmel” på. Den bedste forebyggelse mod sneskimmel er derfor at fjerne alle bunker med blade, mos og lignende samt sikre sig, at græsset er over 5 cm. efter sidste klipning. Tilførsel af kaliumholdig gødning i efteråret kan også virke forebyggende.

Meldug

Meldug skyldes for meget vand i jorden og opstår derfor oftest i dårligt drænede områder af græsplænen eller i perioder med meget nedbør. Meldug kendes ved hvide pulveragtige pletter, der ligner, at nogen har strøget mel ud i morgenduggen. Meldug kan resultere i døde områder i græsplænen og bør bekæmpes.

Hvis meldug får lov til at stå ubekæmpet hen, kan den sprede sig og resultere i store pletter af dødt græs i din græsplæne. Ofte kan græsset selv bekæmpe meldug, hvis det ikke stresses yderligere. Observerer du meldug i din græsplæne, bør du stoppe græsklipningen i 10-14 dage. Når du genoptager klipningen, så bør du hæve klippehøjden minimum 2 trin for derefter at arbejde dig langsomt ned til den ønskede klippehøjde over de efterfølgende uger.

Vil du gerne undgå, at meldug kommer igen? Så er løsningen bedre dræning af jorden.

 

Rød tråd

Rød tråd er en svamp, som giver græsset et rødligt skær. Svampen er ret kræsen, så det kræver meget specielle vejr- og jordbundsforhold før svampen udvikles. Svampen svækker græsset og kan give misfarvninger. Den forsvinder dog igen, når forholdene i vejret skifter. Svampen smitter, så du bør stoppe med at slå græsset til problemet er ovre, da du ellers blot vil overføre svampen til andre dele af græsplænen.

Heksering

Heksering ses ved en kraftigt mørkegrøn græsring, der – afhængig af svampens spredning – kan variere i størrelse. Ringen vokser hvert år og vil således kunne ses år efter år, hvis den ikke bekæmpes. Svampen kan være særdeles svær at komme af med. Fræsning og opgravning af området virker nogle gange.

Et gammelt husråd er at grave en firkant på en spadebredde af ringen op og vende græstørven 180 grader. Hekseringen vil nu potentielt bekæmpe sig selv og med tiden dø. Gødskning kan ligeledes stimulere græssets forsvar, så ringen fremstår mindre synlig.